14. november 2019 - kl. 12:00

Vintermåtter med isolering af 78 procent genbrugsfibre styrker det bæredygtige byggeri

Det bæredygtige byggeri begynder helt nede ved vintermåtterne. Måtterne fra Combitherm er lavet af 78% genbrugsmaterialer.

I byggebranchen er der et støt stigende fokus på bæredygtighed og miljøpåvirkning. Det giver sig udslag mange steder i hverdagen på byggepladserne, og både investorer og bygherrer forventer, at rådgivere og entreprenører finder frem til bæredygtige løsninger, når byggeriet skal i gang.

Her er vintermåtterne fra Combitherm den optimale løsning, når betongulve, gavle og vægge skal sikres mod dansk vinterkulde. Til forskel fra andre isolerende produkter har vintermåtterne fra Combitherm to oplagte fordele: De er robuste og kan derfor bruges mange gange – og de er baseret på genbrugsprodukter.

"Hele 78% af fyldet i vores vintermåtter er lavet af genbrugsfibre fra plasticgranulat, der stammer fra PET-flasker – altså vand- og sodavandsflasker. Det er plastik, som dermed ikke ender i naturen eller i verdenshavene, men som kan bruges igen og igen som isoleringsmateriale. Blot ét kilo granulat holder 60 tomme plasticflasker væk fra naturen," siger salgschef hos Combitherm Jens Elisius Christensen.
 

Produkt med mange fordele

Fyldet hedder Polywool®️, er fabrikeret i Tyskland, og det er et produkt med mange fordele, påpeger salgschefen:

"Materialet vejer ikke ret meget, så hver enkelt vintermåtte er let at håndtere for en enkelt person. Det er fri for kemikalier og rummer ingen mineralfibre, hvilket betyder, at man ikke skal benytte hverken handsker eller åndedrætsværn for at bruge måtterne, og allergikere løber heller ingen risiko. Endelig – og det er en vigtig detalje – kan vintermåtterne ikke opsuge vand. Det betyder, at mug og bakterier ikke kan leve i måtterne, og de ændrer ikke konsistens, hvis der kommer vand ind gennem en lille revne," siger Jens Elisius Christensen.

Alle disse fordele betyder også, at vintermåtterne har en meget lang levetid sammenlignet med andre produkter på markedet. Desuden kan måtterne let bortskaffes som brændbart affald uden særlige miljøkrav eller større omkostninger. Også her adskiller vintermåtterne fra Combitherm sig fra andre mærker på markedet.

"At vores vintermåtter er produceret af 78% genbrugsmateriale er egentlig ikke noget nyt. Vi har bare opdaget, at mange rådgivere og entreprenører ikke har været opmærksomme på, at vintersikring også hører med i billedet af et bæredygtigt byggeri.

Vi vil derfor gerne gøre opmærksom på, at den bæredygtige profil også bør omfatte isolering mod kulden," siger Jens Elisius Christensen, som tilføjer, at Polywool®️ indgår som fyld i alle Combitherms isolerende produkter.

Vil du vide mere om termo vintermåtter?

Udfyld venligst formularen, så kontakter vi dig.

Jens Elisius Christensen
Giv mig et ring, jeg er klar til at hjælpe dig... Jens Elisius Christensen Head of Sales