Quality and Testing Matters
Vi lægger stor vægt på sikkerhed og dokumentation i vores virksomhed. Vores kunder skal kunne føle sig 100% trygge ved, at deres dyre produkter når sikkert frem til destinationen. Vi ved, hvor altafgørende det er, at der ikke sker brud på kølekæden eller opstår temperaturudsving under transport og lagring af fødevarer, medicin eller i støbeprocesser. Fejl eller udsving kan have kritiske og meget omkostningstunge konsekvenser for vores kunder. Dét tager alle hos Combitherm meget alvorligt, og vi bruger det som en daglig reminder om at optimere vores produkter.
Det vigtigste for kunderne er den tryghed, de opnår ved at anvende vores produkter. Lad os sige, at kunden har 100 paller, der skal transporteres til Dubai. Hvis halvdelen af pallerne skulle blive udsat for kulde eller varme, uden for den grænseværdi som produkterne kan tåle, er det jo en katastrofe. Det kan betyde, at der er varer for millioner af kroner, der skal smides ud.
Torben Hallstrup
CEO
Vores dedikerede fagfolk og avancerede specialmaskiner sikrer høj kvalitet og lang holdbarhed i alt, hvad vi producerer. Vi har konstant fokus på at udvikle, fremstille og levere markedets bedste løsninger, og bruger kun de bedste materialer – som f.eks. stærke, vandafvisende folier, der er nemme at rengøre, og vores syninger er udarbejdet med fokus på detaljer og holdbarhed. Vi udfører kompromisløs egenkontrol i produktionsfasen for at sikre, at produkterne altid er fejlfri og kan leve op til de strenge krav.
Vi får altid testet vores produkter uvildigt. Vi har valgt at teste vores produkter hos Teknologisk Institut, som er helt upartisk og kan give en professionel vurdering af, om vores løsninger holder, hvad de lover. Det er vigtigt, at vores kunder kan have tillid til den dokumentation, vi leverer, og derfor går det ikke, at tests udelukkende udføres i Combitherms eget testrum.
Jens Elisius Christensen
Head of Sales
Kvalitet, test og troværdig dokumentation er selve kernen i vores arbejde! Vores kunder skal have fuld tillid til, at vores termoprodukter leverer den ønskede effekt. Derfor tester vi løbende vores produkter under virkelige brugsforhold hos Teknologisk Institut, som dokumenterer, at de lever op til alle de højeste standarder.
Dette garanterer, at vores løsninger er effektive, pålidelige og ekstremt holdbare. Og skulle der alligevel opstå en skade, som f.eks. en iturivning, har vores produkter så god en kvalitet, at de som oftest vil kunne repareres uden at miste deres isoleringsevne.
Vi tilbyder gerne en fuld gennemgang af testresultaterne, så du kan være helt sikker på kvaliteten af de løsninger, vi leverer.