COMBITERM termoløsninger

Produkter

Kvalitet fra yderst til inderst

Combitherms termoprodukter giver stabilitet til temperaturfølsomme produkter og processer. Af den grund er vores produkter vigtige elementer i kølekæden i forbindelse med transport og lagring af f.eks. fødevarer og medicin eller for virksomheder, der ønsker at stabilisere støbe- og hærdeprocesser indenfor beton og komposit.

Alle vores produktområder bygger på samme filosofi: Kundetilpasset design og skræddersyede løsninger baseret på en gennemtestet konstruktion og et kompromisløst materialevalg. Dette skaber fundamentet for løsninger med høj effektivitet, stor styrke og lang holdbarhed.

Produkter til mange formål og processer

Combitherm fremstiller fleksible, skræddersyede og energibesparende termoløsninger til en bred vifte af industrier, hvor der arbejdes med temperaturfølsomme varer og processer, og hvor temperaturændringer skal minimeres.

  • Termohætter beskytter mod temperaturudsving ved temperaturfølsomt gods, og benyttes blandt andet til beskyttelse af medicinal produkter, fødevarer, frugt & grønt, kemi og væsker under transport og opbevaring.
  • Betonmåtter benyttes indenfor bygge & anlægsbranchen, og sikrer en effektiv og korrekt ophærdning af betonelementer.
  • Vintermåtter er en vandafvisnende isoleringsmåtte, der benyttes indenfor byggeri og anlæg til frostsikring af sokler, fundamenter mv., så der sikres en optimal ophærdningstid. Vintermåtter er desuden velegnede til at holde jorden frostfri og hindre at frosten går i planter og afgrøder.
  • Asfaltmåtter er en specialudviklet måtte, som kan lægges direkte ovenpå asfalten, for effektivt at hindre afkøling af varm asfalt under transport.
  • Vingecovers sikrer en optimal og effektiv hærdningsproces i vingeforme når der indenfor fx. vindemølleindustrien produceres vinger til vindmøller.
  • Skillevægge til køle- og frysetransport giver mulighed for at medbringe forskelligt temperaturfølsomt gods i samme transport.  
  • Afdækningsmåtter er en effektiv løsning til afdækning af køle-/frysemøbler med fx. fødevarer i løbet af natten og weekenden, så temperaturen bevares og energiforbruget reduceres indenfor detailhandlen.

Vil du vide mere om vores produkter?

Du behøver blot at indsende formularen herunder og så kontakter vi dig.