7. juli 2021 - kl. 00:00

Asfalten holder varmen hele vejen med asfaltmåtter

Når Munck Asfalt kører asfalt fra værket ud til de veje, der skal asfalteres, er der styr på temperaturen på den varme asfalt. Det skyldes specialfremstillede asfaltmåtter fra Combitherm, der er specialister i specielle og udfordrende opgaver indenfor passiv temperaturstyring.

170 grader varm asfalt

På asfaltværket i Kongensbro ligger alle de forskellige sten- og grustilslag, der benyttes i asfalt, i sirlig orden. Desuden er der også et bjerg af gammel asfalt, som genbruges i ny asfalt. Der findes mange forskellige typer asfalt, og alt efter hvilken type, der er tale om til en konkret opgave, blander anlægget ud fra en specifik recept selv det rigtige mix, som så varmes op i en stor tromle. Dernæst tilsættes bitumen, der er det sorte oliebaserede materiale, der varmes op sammen med de glohede sten i blanderen. Den færdige asfalt er nu cirka 170 grader varm, afhængig af asfalttype, og køres op i siloen i en kærre, der trækkes op ad et spor til toppen af et højt silotårn med wiretræk. Her henter lastbilen sin asfalt inden afgang ud på de danske veje.   

Temperaturen på asfalten skal holde hele dagen

Vi kender alle synet af store rygende lastbiler, der holder med varm asfalt, klar til at blive lagt ud på vejen. Asfalten skal være rygende varm, når den lægges ud, ellers bliver den stiv og klæg at arbejde med. Derfor skal temperaturen holdes så højt oppe som muligt hele vejen, - fra den kommer fra asfaltværkets silo og ned i lastbilen, og til den lægges ud på vejen og tromles.
Hos Munck Asfalt, der har værker i Aalborg, Kongensbro, to steder på Fyn og i Svogerslev ved Roskilde, har man på værket i Kongensbro derfor valg at etablere et samarbejde med Combitherm, der er specialister i at lave måtter til mange forskellige brancher og formål. 

Isolerende asfaltmåtter er løsningen

Når der skal repareres huller og mindre skader i vejene skal lastbilen med den varme asfalt ofte rundt på 10-15 forskellige adresser i regionen. 
”Det er lang tid, at asfalten skal holdes varm, og der åbnes jo ind til læsset hver gang, vi skal have asfalt ud. Så det kræver en god isolerende måtte at holde varmen inde.” fortæller Martin Boutrup. 
Når lastbilen kører ind under siloen med den varme asfalt, og asfalten er tappet ned i bilen, så udlægges først et lærred over den rygende varme asfalt. Det er mest fordi der ikke skal komme bitumen på den isolerende måtte fra Combitherm.

”De specialsyede asfaltmåtter lægges så ud over lærredet og asfalten nede i ladet. Når asfalten forlader siloen, er den cirka 170 grader varm, men asfaltmåtterne er så effektive, at selv om der går en hel dag med reparationer af vejen mange steder, så er asfalten fortsat så varm sidst på dagen, at det stadig er muligt at arbejde med den.” fortsætter Martin Boutrup. 

Positive erfaringer med asfaltmåtter

”Vi har lige nu to af disse asfaltmåtter fra Combitherm, og erfaringerne viser, at det fungerer rigtigt godt, - temperaturen må nemlig ikke falde under 120 grader. Så det bliver nok til flere,” fortæller Martin Boutrup, der er afdelingsleder i Munck Asfalts afdeling i Kongensbro, der ligger ved Gudenåen i Midtjylland. 

Martin Boutrup, afdelingschef i Munck Asfalt, viser her, hvor den færdige asfalt køres op i siloen til afhentning af lastbilerne.

 

Om Munck Asfalt 

Munck Asfalt er landsdækkende med fem stationære asfaltfabrikker og eget anlæg til produktion af emulsion i Nyborg. Munck Asfalt fremstiller asfaltmaterialer til nyanlæg og vedligeholdelse af veje og pladser for erhverv, offentlige institutioner og private kunder. På listen kan nævnes projekter for Vejdirektoratet, kommuner, erhvervsvirksomheder, grundejer- og boligforeninger, landbrug, private kunder m.fl.

Hent case story

Her kan du downloade case story om asfaltmåtter.

Download pdf

Vil du vide mere om asfaltmåtter?

Udfyld venligst formularen, så kontakter vi dig.

Jens Elisius Christensen
Eller tag direkte kontakt til Jens Elisius Christensen Head of Sales