Historie

Historien er med os

Combitherm blev grundlagt i 1979. Virksomheden var verdens første producent af trelags-termobeskyttelse og producerede dengang udelukkende termoposer.

Siden har paletten af termoprodukter udviklet sig markant. I dag er Combitherm blandt Europas førende aktører inden for fremstilling af fleksible, skræddersyede og energibesparende termoløsninger til en bred vifte af industrier. Kort sagt alle steder, hvor der arbejdes med temperaturfølsomme varer og processer, og hvor temperaturændringer skal minimeres.

Combitherms hovedprodukter omfatter i dag termohætter, beton-, vinter- og asfaltmåtter, vingecovers, skillevægge samt afdækningsmåtter, som alle udvikles og fremstilles på fabrikken i Them tæt på Silkeborg. Termoposerne produceres også fortsat. Det sker i et selvstændigt selskab beliggende i Randers.

Siden starten i 1979 er virksomhedens omsætning og antal medarbejdere fordoblet mange gange. Combitherm er ved flere lejligheder udnævnt som Gazelle-virksomhed og har for 10. år i træk en AAA-rating i kreditværdighed. Hertil kommer en række priser og hædersbevisninger, senest Dansk Industri Silkeborg Initiativpris 2017.

Virksomhedens positive udvikling er baseret på en klar strategi om at have fuldt fokus på kundernes varierede behov og på at være en fleksibel, innovativ og omstillingsparat samarbejdspartner.

Combitherm har i dag cirka 30 dygtige og engagerede medarbejdere.

Se mere om os

COMBITHERM vores historie