Om os

Kundetilpassede termoløsninger i verdensklasse

Combitherm er specialister i design og produktion af termobeskyttelse af en lang række temperaturfølsomme varer og processer. Vores produkter er derfor vigtige elementer når kølekæden skal sikres under transport og lagring af f.eks. fødevarer og medicin eller ved stabilisering af støbe- og hærdeprocesser indenfor vindmølle- og bygge & anlægsindustrien.

Vores historie

Flexibility Matters

Løsninger med kunden i centrum

Uanset hvilken branche og kunde vi møder, er hovedformålet altid at levere den optimale, energibesparende og miljørigtige termoløsning, der minimerer temperaturudsvinget. Samtidig skal vores produkter være nemme at håndtere i forbindelse med opbevaring eller transport.

Combitherm har et standardsortiment på lager, men vi er som udgangspunkt ordreproducerende, så vores kunder altid kan få en skræddersyet løsning til det konkrete behov.

Vi har derfor fokus på tæt dialog med vores kunder, hvor omdrejningspunktet er sparring, rådgivning og fleksibilitet.

Vores produktions set-up sikrer altid korte, fleksible leveringstider og konkurrencedygtige priser.

Knowledge Matters

Erfaring, ekspertise og fremsyn

Hos Combitherm har vi i mere end 40 år arbejdet med termoprodukter, og hovedparten af vores medarbejdere har været med ombord i mange år.

Det giver os en meget bred og dyb erfaring med udvikling og fremstilling af kvalitetsløsninger til en lang række brancher, der stiller krav om effektiv og sikker temperaturstyring. Vi er altid klar med rådgivning og sparring, og kan derigennem sikre den optimale, kundespecifikke løsning.

Desuden arbejder vi løbende og målrettet på at udvikle og forbedre vores produkter, så de hele tiden er tilpasset markedets krav.

Quality Matters

Kvalitet fra inderst til yderst

Uanset om det er en vintermåtte, der i al slags vejr skal sikre optimal ophærdning og frostsikring på byggepladsen eller en pallehætte, der skal sikre den rigtige temperatur under transport af alt fra fødevarer til medicin, bliver vores produkter løbende udsat for en hård belastning og håndtering, der stiller store krav til kvalitet og holdbarhed.

Hos Combitherm har vi derfor konstant fokus på at udvikle, fremstille og levere det bedste produkt og den bedste løsning. Kompetente fagfolk og gennemprøvede, effektive specialmaskiner er det solide udgangspunkt for høj kvalitet og lang holdbarhed.

Vi arbejder udelukkende med de bedste materialer. Uanset produkt er foliematerialet meget stærkt, vandafvisende og nemt at rengøre. Desuden er syningerne altid udført med fokus på holdbarhed og detaljer.

Skulle der alligevel ske en skade med f.eks. iturivning, kan produktet ofte repareres, uden at det højisolerende polyesterfyld mister sin isoleringsevne.

Samlet set betyder det, at vores produkter ofte anvendes i årevis.

Recycling Matters

Med omtanke for miljøet

Ud over at have en meget lang holdbarhed og dermed en høj genbrugsværdi, er vores produkter fremstillet af miljøvenlige materialer, der er gift- og støvfri.

Vores isoleringsmaterialer indeholder en stor andel fibre fra brugte PET-flasker (fx vand- og sodavandsflasker), og hjælper derved til øget bæredygtighed og reduceret ressourcespild.

Desuden er vores termoprodukter energibesparende, da minimering af temperaturændringer sker uden brug af strøm eller anden energi.

Testing Matters

Produkter med dokumenteret effekt

Combitherms produkter testes løbende hos Dansk Teknologisk Institut. Resultaterne understreger og dokumenterer den reelle effekt ved at anvende vores produkter i konkrete brugssituationer.

Ud over at dokumentere effekten giver det sikkerhed for, at vores kunder trygt kan anvende Combitherms termoløsninger til at beskytte deres produkter eller produktion mod uønskede temperaturændringer.

Vi tilbyder gerne fremvisning og gennemgang af testresultaterne i deres fulde omfang.